fbpx

Hallucinate og Helsinki vises frem på Ljungstorp

Traditionen tro indledes bedækningssæsonen på Valentines Day, 14. februar, og søndag den 31. januar er et kryds i kalenderen værd for de skandinaviske opdrættere, som på dette tidspunkt endnu ikke har besluttet sig for hvilken hingst de skal anvende.


Ljungstorps Stuteri i Skåne afholder nemlig fremvisning af de to hingste Hallucinate (Street Cry) og Helsinki (Distorted Humor).

Sidstnævnte havde sin første årgang til start i 2015 og han nåede i Sverige at blive far til de tre vindere Nemuranthes, Nerissa og Last Interviewer. Førstnævnte strøg til tops i Breeders’ Trophy Juvenile på Täby, tjente lige under 300.000 svenske kroner inklusiv hesteejerbonus og sluttede året med 84 i handicap.

Helsinki (Distorted Humor - Well Dressed v. Notebook).
Helsinki (Distorted Humor – Well Dressed v. Notebook).

Hallucinate havde sin første sæson i stutteriet i fjor og bedækkede 37 hopper, heriblandt Irish Dolly (Docksider), som i forvejen er mor til eminente Mrs Loreen (Needwood Blade), samt The Kickers mor Munay (Desert King), Diana-vinderen Racing Lady (Academy Award) og Light Valley Studs superproducer Royal Filly (Zilzal).

Hingstevisningen på Ljungstorps Stuteri begynder kl. 13 med let servering.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top