fbpx

Tredje gang blev ikke lykkens gang for Stall Australias hoppe Halfsong, der torsdag aften endnu engang måtte tage til takke med en placering i den tunge del af feltet på Nad Al Sheba.


4-årige Halfsong var godt med fra start, men allerede efter 200 meter gik det for stærkt foran for den skandinaviske deltager, som hurtigt faldt helt fra og allerede ind på opløbet var distanceret fra de øvrige i feltet.

Halfsong sluttede næstsidst og ser ikke ud til at kunne få meget ud af anstrengelserne i Dubai.

Løbet blev vundet af formstærke Burnt Ember, der i et sejt udvendigt angreb nedkæmpede den ellers længe førende Walmooh/Frankie Dettori.

Halfsongs træner Karl Peter Andersen udtalte sig efter løbet således: “Det gik alt for hurtigt, og hun kunne slet ikke hænge på mere end de første 200 meter. Vi fik dog 2000 dollars for at være med igen”.

Kredsen omkring Halfsong giver trods tre mislykkede forsøg ikke op, og der er nu påtænkt en start allerede på næste torsdag over ca. 1800 meter i et løb som udelukkende er forbeholdt hopper.

Derudover påtænkes også en start den 6. marts i Gruppeløbssammenhæng, idet Halfsong skal have startet i Gruppeløb for at slippe for en måneds karantæne inden hjemrejsen.

“Der er tre løb at vælge imellem, så vi melder hende i alle tre – bare for at få hende startet, så vi kan komme hjem”, slutter ‘Kalle-Dansk’.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top