Den unge franske topjockey, Maxime Guyon, har fået ni dages udelukkelse ovenpå søndagens begivenheder på Sha Tin i Hong Kong, hvor han i frustration slog sin kollega Keith Ming-Lun Yeung tre gange med sin pisk under et løb.
Ingen af de to ryttere sluttede i præmierækken, og episoden fik ikke nogen indflydelse på løbsresultatet, men Guyon modtog mandag sin dom på ni dages udelukkelse oveni i en eksisterende udelukkelse på to dage for en tidligere forseelse.