fbpx

Gruppe-3-opgave for Quarterback og Eye In The Sky

De to seneste års vindere af Norsk Derby, Rune Haugens Quarterback og Niels Petersens Eye In The Sky, skal torsdag aften mødes i det 2810 meter lange Nad Al Sheba Trophy på Meydan.


Eye In The Sky på Meydan. Foto: Erika Rasmussen.
Eye In The Sky og Carlos Lopez på Meydan. Foto: Erika Rasmussen.

Umiddelbart virker “St. Leger-distancen” til at være til størst fordel for Eye In The Sky, som bl.a. vandt det 3200 meter lange Langer-Hamburger i fjor efter føring fra start til mål.

Quarterback har kun en enkelt gang tidligere været ude over 2800 meter, da han som favorit blev besejret af Bokan i Norsk St. Leger hjemme på Øvrevoll.

De to norske heste er rated nogenlunde ens, men Eye In The Sky har en “group penalty” for sin sejr i sidste års Oslo Cup, hvilket betyder at han skal bære et kilo mere på ryggen end de fleste konkurrenter og hele tre kilo mere end Quarterback.

Quarterback. Foto: Erika Rasmussen.
Quarterback. Foto: Erika Rasmussen.

Eye In The Sky rides denne gang af William Buick, mens Quarterback får Dane O’Neill i sadlen.

Nad Al Sheba Trophy har en samlet præmiesum på 200.000 dollars og rides som torsdagens sjette opgør kl. 18.55 skandinavisk tid.


Se Race Card til Meydan her.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top