fbpx

Gitte Laugesen stopper i Dansk Hestevæddeløb

“Vi har desværre modtaget opsigelse fra vores økonomiske medarbejder Gitte Laugesen”, fortæller Dansk Hestevæddeløb direktør, Henrik Friis, torsdag eftermiddag. 


“Gitte har fået et tilbud vi ikke kan matche, og det er bare at ønske hende held og lykke”.

”Jeg er blevet ansat i en nyoprettet stilling hos Danske Spil”, fortæller Gitte Laugesen.

“Det har været en svær beslutning, for jeg er meget glad for mit nuværende job. Det er 15½ år siden, at jeg blev ansat af den tidligere Klampenborg-direktør Svend Pedersen”.

”I min beslutning indgår også, at jeg får en betydeligt kortere afstand til mit arbejde, men jeg havde meget svært ved at aflevere min opsigelse. Jeg starter mit nye job hos Danske Spil den 1. september”, siger Gitte Laugesen.

Det er kun få måneder siden, at Gittes far Rolf Laugesen lod sig pensionere efter mange års tro tjeneste i netop Danske Spil, men nu fortsætter familiens gang i lokalerne på Korsdalsvej i Brøndby.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top