fbpx

Giant Sandman suveræn mod den tyske elite

Ikke nok med at Rune Haugen hjemme på Øvrevoll tog sig af både Norsk Derby (L) med Probably og Erik O Steens Memorial med Wunschkind – på den sydtyske bane Baden-Baden tog Giant Sandman en suveræn triumf i Gruppe-2-opgøret Goldene Peitsche over 1200 meter med danske Lennart Hammer på ryggen.



Tysklands største sprintopgør blev til slut en ren opvisning af Footstepsinthesand-sønnen, der fra sit indvendige startspor blev styret den korteste vej ind på opløbet og siden let trak fra konkurrenterne til en uovertruffen sejr og førstepræmiens 40.000 euro.

“Spørgsmålet er hvor vi skal hen med ham næste gang. Han er meldt i Täby Vårsprint den 15. september, men måske finder vi en anden god opgave på kontinentet”, sagde en glad Rune Haugen kort efter nyheden om sejren i Baden-Baden.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top