Den kommende lørdags hovedbegivenhed i Klampenborg, Dansk Breeders’ Cup, byder på et gensyn med de tre første heste gennem mål i 2020-udgaven af The Macallan Dansk Derby.
Jessica Long giver længe ventet sæsondebut til Ready Teddy (Maxios), der efter sin Derbysejr i fjor også hjemtog Dansk St. Leger.
Niels Petersen kommer med Careless Whisper (Barocci), der var nærmest Ready Teddy i Derbyet og desuden leverede mange pragtpræstationer uden at vinde.
Brian Wilson sadler Malekha (Juniper Tree), som efter tredjepladsen bag de to ovennævnte i Derbyet vandt Dansk Oaks og var anden bag Ready Teddy i Dansk St. Leger. Malekha sæsondebuterede med en andenplads bag Margrethe (Juniper Tree) i Sceptre Stakes.
Breeders’ Cup-feltet består desuden af den tidligere Auktionsløbsvinder New Target (Center Divider), Bro Park Classic-vinderen The Maestro (Juniper Tree), Jyllandsløbsvinderen Speedman (Go Go Gadget) samt King Richard (Appel Au Maitre), Shallow (Appel Au Maitre) og Great Basin (Maxios).
Startliste til Klampenborg, lørdag 5. juni: