fbpx

Funny Legend suverænt den bedste

Der er ikke længere nogen tvivl om at Funny Legend er Skandinaviens ukronede Dronning på distancer fra 1600 til 2000 meter. I et kompetitativt Lanwades Stud Stakes (L) over 1600 meter græs var Funambule-datteren til start som klar favorit i kamp med de sædvanlige tophopper Halfsong, Poliaurea, Danish Shoppingg, Azolla og ikke mindst den tyske udfordrer Arlecchina.


Der blev lagt hårdt ud i opgøret med Poliaurea i front med både Halabaloo ogHalfsong lige bag sig. Allerede ind i opløbssvinget begyndte Halfsong at vise tydelige svaghedstegn, og da Funny Legend samtidig avancerede kraftigt udvendigt stod det klart at Halfsong ikke ville kunne matche ærkerivalen denne gang.

I det hele taget var der ingen der kunne røre Funny Legend denne gang, og ligesom det var tilfældet med Icaros kunne Fredrik Johansson være iskold og sidde helt stille til få hundrede meter fra mål, hvor hoppen fik marchordre og straks adlød sin partner ved at trække afgørende fra med fire længder.

‘På andenpladsen ankom Bent Olsen-trænede Danish Shopping/Manuel Martinez, der leverede en ny toppræstation som må rangeres som hendes hidtil bedste i karrieren. DanishShopping henviste med en halv længde Poliaurea, Norwegian Pride og Gryngolette til de næste pladser, mens Halfsong denne gang måtte tage til takke med en 10. plads. Sejren i Lanwades Stud Stakes (L) var 132.500 kroner værd for Funny Legend, der samtidig vandt en fribedækning ved Lanwades-hingsten Domedriver.

Denne fribedækning skal dog udnyttes i 2006, hvilket ikke ser ud til at være aktuelt i Funny Legends tilfælde.

“Hun er Skandinaviens bedste hoppe og jeg ser ikke nogen grund til at stoppe hende allerede nu”, fortalte WidoNeuroth og tilføjede at Funny Legend nu får en fortjent vinterpause, og at der til næste år påtænkes en eller flere opgaver på kontinentet. Stall E & F’s vidunderhoppe går dermed ud af en sæson der har indbragt hende seks sejre i otte starter og nær ved en million kroner i samlet indtjening.

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top