fbpx

Fransk Derbyvinder bedækkede mere end 200 hopper

Den delvist danskejede franske derbyvinder, Reliable Man, har ikke kedet sig i år. “Han har bedækket over 200 hopper”, fortæller medejeren Charlotte Bondam i Nordjylland. Han har bedækket de 150 i New Zealand og resten i Tyskland.


”Det bliver samme koncept i 2015″, beretter Charlotte Bondam. Reliable Man er fløjet til Tyskland, hvor han bedækker frem til foråret, inden han returnerer til New Zealand.

”Hans ældste årgang er føl i år. Det bliver kolossalt spændende at følge. Reliable Man er tilmeldt Breeders’ serien i Skandinavien”, siger Charlotte Bondam.

Dalakhani-sønnen vandt det franske derby i 2011 med sin danske medejer på plads.”En helt fantastisk oplevelse”, siger Charlotte Bondam, som også ejer den norske derbyvinder, Go Go Gadget. Han debuterede i avlen i år, opstaldet på Stuttteri Thorskovgaard, til introduktionsprisen 1.000 + 2.000 kroner.

”Han kommer til at koste 1.000 + 3.000 kroner i år”, oplyser Charlotte Bondam. Go Go Gadget er også tilmeldt den skandianviske Breeders’ serie.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top