fbpx

Frankels første Gruppeløbsvinder

Det seneste årtis bedste galophest, Frankel (Galileo), der gik ubesejret i stutteriet, har sin første årgang på banen i år. 



Naturligvis blev han tilført de allerbedste hopper til den høje bedækningspris, men det er ofte set, at det ikke er lykkedes alligevel.

Frankels afkom har gjort det imponerende godt og i går havde han sin første gruppeløbsvinder på Ascot.

Det var Frankels ejer og opdrætter, Prins Khalid Abdullahs fukse hoppe Fair Eva, som vandt ganske overlegent i Princess Margarets Stakes (Gr.3).

Hun trænes af Roger Charlton og blev redet af Frankie Dettori, som udtalte at dette er en meget, meget god hoppe. De engelske bookmakere gjorde hende straks til favorit til næste års 1000 Guineas.

Hun starter muligvis næste gang på The Curragh i Moyglare Stud Stakes over 1400 meter eller i Yorks kommende Lowther Stakes.

Hendes imponerende præstation gav mægtig respons på den tætpakkede Ascot og Dettori kvitterede med sit berømte “flying dismount”.

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top