fbpx

Frankel urørlig i Lockinge Stakes (Gr.1)

Sir Henry Cecil-trænede Frankel levede op til de skyhøje forventninger, da han lørdag eftermiddag sæsondebuterede i JLT Lockinge Stakes (Gr.1) over 1600 meter på Newbury i England.


Under Tom Queally skyggede Frankel sin staldkammerat, pacemaker og trekvartbror Bullet Train fra start, og da Bullet Train som ventet havde udspillet sin rolle godt 400 meter fra mål, fik Frankel marchordre og trak straks afgørende fra. Coolmores Excelebration, der var velgående lige bag Frankel de første 1200 meter, blev som Jørgen Leth ville have udtrykt det “sat som et træ i Hartzen”, og sejrsmarginalen lød på fem overlegne længder.

Dubawi Gold afsluttede bedst af de øvrige til tredjepladsen, mens Bullet Train holdt fint ved til fjerdepladsen før Ransom Note og Windsor Palace.

4-årige Frankel er nu ubesejret sin karrieres 10 starter, og forude venter Royal Ascot.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top