fbpx

Forskellen har aldrig været større

Aldrig tidligere i dansk hestesports historie har forskellen mellem landets mest vindende trænere indenfor trav- og galopsporten været større end i år.


Både Bent Olsen og Marc Stott har distanceret travsportens nummer ét, Steen Juul.

Olsen har lige nu mere end to millioner kroner mere på præmiekontoen end Steen Juul, mens Marc Stott er over en halv million foran den legendariske danske travtræner.

Et ekstraordinært syn.

En enkelt gang tidligere i karrieren har Bent Olsen været foran alle travtrænerne i Danmark, og en bliver nu til to, men afstanden er lysår større i 2019.

Søndag morgen har Bent Olsen-trænede heste vundet 5.229.582 kroner, mens Steen Juuls heste er oppe på 2.725.796 kroner.

Marc Stott ligger lige over 3,3 millioner.

Første gang en galoptræner vandt mere end travets mest vindende var forrige år, da Bent Olsen satte dansk rekord med 5.598.743 kroner og Steen Juul fik præmier hjem til stalden for 4.505.137 kroner.

Steen Juul var foran Bent Olsen i fjor.

Alt peger på, at Bent Olsens danske rekord for en galoptræner står for fald i år, med fortsat god tid tilbage af sæsonen og en række storløbsdage med høje præmiesummer i både Sverige, Danmark og Norge.


Danmarks Top-5 søndag morgen

  1. Bent Olsen – 5.229.582 kroner – 38 sejre i 230 starter – sejrsprocent 16,52
  2. Marc Stott – 3.352.334 kroner – 22 sejre i 99 starter – sejrsprocent 22,22
  3. Søren Jensen – 1.561.935 kroner – 7 sejre i 113 starter – sejrsprocent 6,19
  4. Bettina Andersen – 839.947 kroner – 8 sejre i 73 starter – sejrsprocent 10,95
  5. Brian Wilson – 575.571 kroner – 10 sejre i 63 starter – sejrsprocent 15,87
Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top