Stald Guldborgs 2-årige Wozzy Legend indledte lørdag aften dét der siden skulle blive et ægte hattrick for Stutteri Hjortebo på Klampenborg. Helmet-datteren aflagde direkte i debuten sin maidentitel foran Inge Mette Dejgaards Bianca og Bent Olsens Troja.

Rikke Bonde-trænede Wozzy Legend lignede allerede ved indgangen til opløbet en kommende vinder i hænderne på Nicolaj Stott, som dårligt havde løftet en finger før hoppen selv havde galopperet sig i front.
Også Bianca (Moohaajim) var sent af biddet, mens Elione Chaves havde noget sværere ved at holde sammen på favoritten Troja (Hard Spun).
På fjerdepladsen endte Adelina Blue (Air Force Blue) før den sidste præmietager Imola (Juniper Tree).

Wozzy Legend vandt med to sikre længder og tjente 23.500 kroner til Margit Guldborg og Mogens Drehn, som også ejede hoppens mor Mylegend (Binary File).
Mylegend vandt bl.a. Fawzia Stakes to gange og var kort slået i Mowerinaløb, og hun repræsenterer én af Skandinaviens bedste moderlinjer som bl.a. også inkluderer Funny Legend (Funambule).

GalopSport bragte i 2021 en følhistorie omkring Wozzy Legend, hvor de imponerende familietraditioner er nærmere beskrevet – dén historie kan læses hér.
De to efterfølgende Hjortebo-vindere på Klampenborg var Kis (Moohaajim) i Produce Stakes og Dunkerque (Appel Au Maitre) i Novisløb.

Flere fotos fra Klampenborg, lørdag den 22. juli:







