fbpx

Fornuftig start for Poulsens Grand Central

Flemming Poulsens kinesisk-ejede 3-årige hingst Grand Central, fik torsdag eftermiddag en fornuftig debut for sin nye træner, da han under Miguel Blancpain sluttede på en delt tredjeplads i Grand Prix de la Ville de Nantes (L) over 2400 meter i Nantes.


Sadler’s Wells-sønnen fik serveret en perfekt rejse af sin unge jockey, men de forhåndsfavoritten Lord Du Sud accelerede i det sidste sving kunne Grand Central ikke følge med satte en del længder til. Lord Du Sud trak fra til en sikker sejr før næstfavoritten Kalderon, mens Grand Central kæmpede sig tilbage akkurat på målstregen nåede op på siden af tyske Encinas. De to heste kunne ikke skilles ad og der blev derfor dømt dødt løb imellem dem.

I løbet efter havde Poulsen danskopdrættede Porsa System til start i et handicap over 2400 meter. Porsa System bar topvægten 60 kilo og tog fronten fra start i den bløde bane. Føringen holdt til sidste del af svinget, hvor han blev overspurtet, men han holdt dog et pænt tempo i opløbet og holdt femtepladsen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top