fbpx

Forløsende sejr til Elkær Stutteris Tuwaiq

Tirsdagens sidste opgør på Bro Park bød på en forløsende sejr til Elkær Stutteris 4-årige Elzaam-søn Tuwaiq, der blev importeret til Norge efter en fabelagtig 2-årssæson i Irland, hvor han to gange var indenfor fem længder af den nu tredobbelte Gruppe-1-vinder Luxembourg.



Tuwaiq fungerede slet ikke i sine første starter som 3-årig i Norge i fjor, og han fik derfor en lang pause fra august til juni.

Han sæsondebuterede på Stockholm Stora-dagen med en opløftende fjerdeplads i Bobbie Killicks Minneslöpning, og med dén start bag sig var han klar til vinde for første gang i Elkær Stutteris farver.

Carlos Lopez sendte omgående den brune hingst til front, og derefter var ingen i stand til at true parret. Tuwaiq løb alene ned gennem opløbet med ørerne fremme, og selv om godt afsluttende Bearthanks (Verde Mar) nærmede sig de sidste 50 meter, kunne sejren ikke have været mere sikker.

Naturligvis håber Niels Petersen og Elkær Stutteri på, at Tuwaiq kan nå tilbage til niveauet fra 2-årssæsonen i Irland, og i så fald bliver han én af Skandinaviens kommende milerstjerner.

Tuwaiq sejrer let foran Bearthanks. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top