Kentucky Derby, eller “The Run for the Roses” løbes i år for 123. gang på Churchill Downs. Løbet blev første gang gennemført den 17. maj 1875 i Louisville.
The Kentucky Derby blev stiftet i Louisville Jockey Club af Mr. M. Lewis Clark, der kun var 29 år gammel.
Bare tre år før havde væddeløb i Kentucky nået bunden.
Clark arrangerede et møde med en gruppe opdrættere og de snakkede om en mulig løsning for Kentuckys væddeløb.
Dengang fandtes der ingen galopbane i Louisville, hvilket opdrætterne var meget kede af og irriterede over.
Der var blevet afholdt galopløb i Louisville i 1783 på en gade i den indre by, men det var aldrig gået efter hensigterne.
Det sidste løb resulterede i et røveri på Woodlawn Course i 1870. Opdrætterne spurgte Clark om han ikke kunne gøre et eller andet for at få gjort sporten mere populær i Louisville.
Clark var med på at hjælpe opdrætterne.
Men eftersom han havde arbejdet i bank- og tobakforretninger, havde han ingen som helst viden om hestesport.
I stedet for at tage hurtige beslutninger rejste han til Europa for at studere væddeløb, fordi han viste at sporten dér var på et højere plan end i USA.
I England blev Clark meget imponeret over entusiasmen og interessen omkring serien af traditionsrige “stakes” – The Epsom Derby, The Epsom Oaks, the St. Leger Stakes og Ascot Gold Cup.
Efter at have tilbragt to år med europæisk væddeløb, vendte Clark tilbage til Louisville og kaldte til møde med opdrætterne. På dette møde fortalte han dem om planerne for bygningen af en galopbane.
Det gik ud på at kopiere de engelske klassikere – altså et Kentucky Derby efter model af Epsom Derby. Han mente, at om ti år ville vinderen af Kentucky Derby være mere værd end det stutteri hvor han var opdrættet.
Den entusiastiske Clark begyndte straks arbejdet. I 1874 stiftede han foreningen Louisville Jockey Club.
Han lagde en kapital på $32.000 og valgte et område 5 kilometer væk fra byens midte. Grunden til dette var, at i stedet for at købe grunden kunne han leje den af sine to onkler John og Henry Churchill.
Pengene rakte dog ikke langt nok. Efter at området var lagt øde og diverse konstruktioner bearbejdet, var pengekassen udmattet. Og der var stadig ikke bygget nogen tribune.
Men en mand kom Louisville Jockey Club til redning. W.H. Thomas var en ledende marskandiser, der lånte banen penge nok til at bygge en lille træ-tribune.
En hård vinter kombineret med dårlige byggematerialer forsinkede byggeriet, men tribunen nåede lige akkurat at blive færdig til det første “Spring Meeting”. Tribunen blev bygget på banens østside, hvilket var en fejltagelse, idet tilskuerne fik solen i øjnene når der var løb om eftermiddagen.
Den 17. maj 1875 var solen fremme og skinnede fra en skyfri himmel i Kentucky, da publikum drog af sted mod den nye galopbane. Der var speciel transport-kørsel mellem Nashville og Louisville.
De, der tog anvendte deres egne transportmidler var vidner til den største trafikkø i byens 95 år gamle historie. Prisen for at overvære dette nye storløb var 50 cents for at stå op nede ved banen og 1 dollar for at overvære løbene fra tribunen.
Der var 15 heste til start i det første The Kentucky Derby. Det er ikke blevet opgivet præcis hvor mange mennesker der var til stede – nogle påstår at derbyet havde samlet 3.000 mennesker, andre mente at der mindst befandt sig 12.000 på banen.
Løbets favorit var Chesapeake, trænet af Lexington-træneren McGrath, der bare 3 dage forinden havde vundet Citizen´s Stakes i Lexington.
Chesapeakes staldkammerat Aristides havde i løbet forinden slået benet og var yderst tvivlsom.
Træneren ville dog have hesten med i løbet for at sikre at tempoet var rigtigt for Chesapeake.
Løbets officielle starter var Colonel William H. Johnson, Nashville Blood Horse Associations præsident. Der blev tegnet en streg i dirt´en og så ventede man bare på at de 15 heste skulle tage plads bag linien.
Løbet blev planmæssigt skudt af sted. Aristides lå godt midt i feltet, imen favoritten Chesapeake haltede bagefter.
På langsiden blev de førende heste trætte og Aristides overtog føringen.
Hestens jockey Oliver Lewis var hårdt ridende til helt ind på lige bane, hvor hans føring var øget med adskillige længder. Herfra begyndte jockeyen at tage det roligt, velvidende at hans mission nu var fuldført.
Nu galdt det kun om at få Chesapeake i omdrejninger. Ind på det sidste stykke, blev Oliver Lewis forvirret og kiggede sig bagover for at spotte Chesapeake, men hesten var ingensteder at se.
Den trætte hest blev ved med at løbe som skudt ud af en kanon og Oliver Lewis kiggede nu ud på hestens træner og afventede denne signal.
“Go on, go on”, blev der råbt fra McGrath – og det gjorde Aristides med Oliver Lewis så.
De sidste 200 meter var der ingen tvivl om, at denne lille fukse hest skulle vinde det første Kentucky Derby.
Sejren blev på 2 længder foran Volcano og Verdigris. Favoritten Chesapeake sluttede som nummer otte.
