fbpx

Første føl ud af veltrukne Blue Gallery

På fynske Stutteri Nova er den 7-årige Academy Award-datter Blue Gallery nedkommet med karrierens første afkom. “Et fint hoppeføl efter Juniper Tree med krydset over Galileo og Danehill”, fortæller hoppens ejer, Jes Henneberg, til GalopSport.


Blue Gallery (Academy Award) med sit hoppeføl efter Juniper Tree (Galileo) på fynske Stutteri Nova. Foto: Privat.
Blue Gallery (Academy Award) med sit hoppeføl efter Juniper Tree (Galileo) på fynske Stutteri Nova. Foto: Privat.

Blue Gallery kom selv først til start som 4-årig, hvor hun i Tine Hansens træning bl.a. var tredje i Breeders’ Cup Consolation bag samme forbindelsers Certino.

“Desuden var hun anden i Valpréløb og vinder på Klampenborg”, fortsætter Henneberg, der har beholdt den veltrukne hoppe i avlen under sit ejerpseudonym Stald H.

Blue Gallery er opdrættet på Stutteri Hjortebo og helsøster til Blue Saphire, der i sin klassiske sæson var anden i både Mowerinaløb og Svenskt Oaks.

Blue Gallery er desuden helsøster til vindende Blue And Yellow, samt halvsøster til Larch-vinderen Copperfield (Cajun Cadet) og Derby Consolation-vinderen He Magic (Final Appearance).

Mormoderen til Blue Gallery er den fine norske hoppe Blue Legend, som bl.a. vandt Lyches Minneløp og var anden i både Peugeot Pokalløp for Hopper (L), Norsk Oaks og Dianalöpning, og hun er halvsøster til Pramms (L)-vinderen Blue Chief, Diana- og Kriteriums-vinderen Media Legend, samt til vindende Leap Day Legend, der igen er mor til én af Skandinaviens bedste hopper i nyere tid, Funny Legend.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top