fbpx

Føltid: Nye ankomster hos Hjortebo og Stald Jupiter

Hos Nina Falck og Gert Larsen på Fyn er stutteriets første føl i år kommet til verden – en hoppe efter Wentworth ud af Quiet Waters. Og på Stutteri Hjortebo er Fellowship Racings klassiske vinder Spicy Mix nedkommet med en hingst efter Rock Of Gibraltar.


Quiet Waters (Quiet American) med sit hoppeføl efter Wentworth (Acclamation). Foto: Stald Jupiter.

Nina Falck og Gert Larsen erhvervede i fjor 19-årige Quiet Waters (Quiet American) fra York Stutteri i fol ved Pokalløbsvinderen Wentworth (Acclamation).

I forvejen er Quiet Waters mor til seks vindere, heriblandt Listed-vinderen Pas De Secrets (High Chaparral) og Breeders’-vinderen Hi Finn (High Chaparral).

Wentworth, der som 3-årig også vandt Betfred Mile Heritage Handicap på Goodwood, fik sin første årgang til verden i fjor, og Stald Jupiters nyankomne hoppeføl ét af i alt otte forventede afkom efter hingsten i 2022.


Spicy Mix (Motivator) med sit hingstføl efter Rock Of Gibraltar. Foto: Stutteri Hjortebo.

På Stutteri Hjortebo nedkom Fellowship Racings 8-årige Oaks-heltinde Spicy Mix (Motivator) natten til søndag med sit andet afkom – en hingst efter Breeders’-anmeldte Rock Of Gibraltar (Danehill).

Spicy Mix vandt fem gange for Stall Tandem i træning hos Lennart J:r Reuterskiöld, og foruden Klampenborg-triumferne i Dansk Oaks og Sceptre Stakes vandt hun også Altamiralöpning på sin hjemmebane Jägersro, og hun var dertil anden i Svenskt Kriterium, tredje i Stockholm Fillies & Mares Stakes (L) og fjerde i Dansk Derby.


Spicy Mix/Jacob Johansen vinder Carl Ras Cup I foran Stinger og Maltho. Foto: Burt Seeger.
Spicy Mix/Jacob Johansen vinder herover Carl Ras Cup foran Stinger og Maltho. Foto: Burt Seeger.

Spicy Mix er ud af Female Voice (Be My Chief), en ustartet halvsøster til den svenske Derbyvinder Double Net, og hun er dermed halvsøster til bl.a. den svenske Oaks-vinder Summertime (Binary File) og øvrige storartede vindere som Valley’s Pride (Silva Legend), Miss Mariko (Silca Legend), Miss Cooper (Most Welcome) og Frasetti Cieli (Juniper Tree).

Spicy Mix fik i fjor en irskfødt hoppe efter Cotai Glory, og hun blev i Irland for at blive bedækket ved Rock Of Gibraltar på Coolmore. Nu har hun folet på Stutteri Hjortebo og skal næste gang besøge Appel Au Maitre“, fortæller svenske Jesper Kask.


Spicy Mix (Motivator) med sit hingstføl efter Rock Of Gibraltar. Foto: Stutteri Hjortebo.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top