Føltid: Hingst efter Alson, barnebarn af Funny Legend

Midt på tirsdagen den 12. marts folede avlshoppen Sandy Legend en flot, velskabt hingst efter den Breeders’-nominerede tyske avlshingst Alson. Hingsten kom til verden hos Eva Isacsson Sjunnesson på Solbacka og er barnebarn af Skandinaviens mest vindende hoppe gennem tiderne, Funny Legend.


Sandy Legend med sit hingstføl efter Gruppe-1-vinderen Alson. Foto: HorseNature.

10-årige Sandy Legend (Footstepsinthesand) startede kun seks gange i karrieren og var placeret halvdelen af gangene.

Hun er helsøster til Funinthesand, som foruden Listed-sejre i Songline Classic og Peas And Carrots Mile også var anden i Svenskt Derby (L) og SFK Jubileumslöpning (L) samt tredje i Nickes Minneslöpning (L).

Desuden er Sandy Legend halvsøster til den danske Derby-2’er Rock The Legend (Rock Of Gibraltar), samt til storløbsplacerede Appel La Légende (Appel Au Maitre) og Funny’s Chap (High Chaparral).

Sandy Legends helbror, Funinthesand, ses herover besejre Hurricane Red i Peas And Carrots Mile. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Funny Legend (Funambule) var Skandinaviens championhoppe i både 2004 (som 3-årig), 2005, 2006 og 2007, og hendes karriere bød på ikke mindre end 24 sejre – heriblandt i Stockholms Stora Pris (Gr.3) og Marit Sveaas Minneløp (Gr.3) samt i ni Listed-opgør i Sverige og Norge.

Selv var Funny Legend ud af den norske 2-årsvinder Leap Day Legend (Petorius), og også det nyfødte føls fjerdemor, Stutteri Nippon-opdrættede Chief Legend (Honduras), var vinder i Norge.

Funny Legend og Fredrik Johansson i Stall E & F’s væddeløbsfarver. Superhoppen vandt både Mowerinaløb og Dansk Breeders’ Cup på Klampenborgs græs, inden hun gik videre til langt større ting. Foto Burt Seeger.

Udover Leap Day Legend blev Chief Legend mor til Pramms (L)-vinderen Blue Chief (Blue Alert), Listed-placerede Blue Legend (Blue Alert) og den svenske 1000 Guineas- og norske Kriteriums-vinder Media Legend (Mas Media).

Og for at afrunde Leap Day Legend, så er hun også mor til Creole Legend (Cajun Cadet) og dermed mormor til Mylegend (Binary File), der bl.a. vandt Sceptre Stakes og to gange Fawzia Stakes på Klampenborg, inden hun selv gik i stutteriet på Stutteri Hjortebo.

Sandy Legend, som ejes af Eva Isacsson Sjunnessons HorseNature, er i forvejen mor til vindende Apple Of My Eye (Appel Au Maitre), 3-årige Dazzling Legend (Barocci) hos Catharina Vång og 2-årige Happy Legend (Rock Of Gibraltar) hos Bent Olsen.

Nu 2-årige Happy Legend fotograferet som åring i fjor. Hun er nu i træning hos Bent Olsen og ejes af Christiansen Racing. Foto: HorseNature.

Føllets far, Alson (Areion), indledte sin avlskarriere i 2022 på Gestüt Fährhof, og han er tilmeldt den skandinaviske Breeders’-serie for føl født i 2024.

Alson vandt som 2-årig Criterium International (Gr.1) på Longchamp, hvor han over 1400 meter trak 20 længder fri af Armory i et ægte ‘match race’, hvor kun de to heste deltog.

Forinden havde han været anden i Grand Criterium (Gr.1) bag Victor Ludorum (Shamardal), som han igen var tredje til i 2020-udgaven af det franske 2000 Guineas (Gr.1), som i 2020 – under Corona-pandemien – blev redet i Deauville.

Herunder kan Alsons sejr i førnævnte ‘match race’ Criterium International (Gr.1) genopleves:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top