Føltid: Halvbror til Falkor, Blue Gem og Silver Wings

Den 1. juni nedkom Whipper-datteren Lana Jolie med et hingstføl efter Moohaajim. Føllet er halvbror til en række gode vindere, anført af millionæren Falkor, Listed-placerede Blue Gem og fredagens Breeders’ Cup-deltager Silver Wings.


Hingstføl født 1. juni efter Moohaajim ud af Lana Jolie. Foto: Pernilla Nilsson.

“Han er flot, modig og social”, fortæller opdrætter Pernilla Nilsson, som har haft stor glæde af den 16-årige avlshoppe siden hun fik sit første føl på stutteriet i Krylbo for otte år siden.

Lana Jolie vandt to gange som 3-årig i Tyskland og var placeret anden i både Premio Giovanni Falck (L) i Milano og i Grosser Preis Hanshin Cup (L) i Hamborg, samt tredje i Berenberg Bank Cup (L) i Baden-Baden og Nereide-Rennen (L) i München.

Hun var som bedst oppe i et omregnet skandinavisk handicap på 90.

Efter at have produceret en enkelt international vinder, kom Lana Jolie til Sverige i 2015, i fol ved Mount Nelson (Rock Of Gibraltar). Resultatet blev hoppen Lana Montana, som startede otte gange placeret som 2- og 3-årig i Sverige.

Blue Gem. Foto: Burt Seeger.

Året efter kom Blue Gem (Barocci) til verden, og hun sejrede fire gange i karrieren og var dertil anden bag Havana Red (Havana Gold) i Stockholm Fillies & Mares Stakes (L).

I 2018 fulgte Falkor (Barocci), og han er fortsat aktiv med et handicap på 90 – et enkelt kilo under sit maximum. Falkor var som 3-årig anden i Jockeyklubbens 2000 Guineas og har som ældre også bl.a. vundet Stockholms Hösthandicap foran Stockholm Cup-vinderen Espen Hill (Helsinki).

Silver Wings ved sejren i sidste års Derby Trial Stakes. Foto: Burt Seeger.

Lana Jolies tre seneste afkom er alle endt i dansk træning. 4-årige Silver Wings (Appel Au Maitre) har for Søren Jensen bl.a. vundet Derby Trial Stakes, samt været tredje i Svenskt St. Leger og fjerde i Dansk Derby, og han starter på fredag i Dansk Breeders’ Cup.

3-årige Lantana Camara (Swipe) har indtil videre startet to gange for Bent Olsen, og 2-årige I Can Do It (Hurricane Red), ejes nu af Beatrice Marsing og trænes af Søren Jensen på Enghavelyst.

Lana Jolies hingståring, en helbror til Silver Wings, er blevet anmeldt til Scandinavian Open Yearling Sale på York Stutteri”, tillægger Pernilla.

Lana Jolie (Whipper) med sit hingstføl efter Moohaajim. Foto: Pernilla Nilsson.

Hingstføl født 1. juni efter Moohaajim ud af Lana Jolie. Foto: Pernilla Nilsson.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top