Selv om det ikke blev til sejr i nogle af tirsdagens tre finaleopgør, kunne Shane Karlsson med sikker afstand til Oliver Wilson løfte pokalen som vinder af Ole Larsen Young Riders’ Championship 2016.



Den svenske jockey vandt med Hans-Inge Larsens Hills And Dales i det øvrige rammeprogram, som ligeledes talte en overbevisende debutsejr til Lennart Jr Reuterskiölds debutant Jessy’s Wonder i First Mile over 1600 meter.




Den første af de tre Young Riders’-finaler blev vundet af Puyol/Fredrik Janetzky, Azincourt/Anna Pilroth og Pompeius/Kajsa Lindsjö. Sidstnævntes træner, Hans Adielsson, havde i opgøret forinden taget en dobbeltsejr med Cala Boca/Martin Rodriguez og Call Me Back/Carlos Lopez, der henviste den danske Derby-4’er Fighter Carlras til tredjepladsen over de 1730 meter.


Parret Dina Danekilde og Elione Chaves vandt for anden gang med Thomas Dideriksens danskopdrættede Potala, og så sluttede amatørrytter Kate Alvesparr af med at vinde på ryggen af Susanne Strands Man After Midnight.
