Fremtidstro: Fire York-hopper sendt til foling og bedækning i England

Forberedelserne til den kommende folings- og bedækningssæson er i fuld gang på de skandinaviske fuldblodsstutterier, og den 14. december blev fire af avlshopperne på York Stutteri sendt af sted mod England. “Angel Field, Fire Blaze, Iron Butterfly og Margrethe”, fortæller Alexander Elsass til GalopSport.


Angel Field og Elione Chaves efter triumfen i Svenskt 1000 Guineas. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Lulu Tøpholm og Slangerupgaards svenske 1000 Guineas-vinder Angel Field (Harry Sangel) er drægtig med Intello og går næste gang til Sea The Moon (Sea The Stars) på Lanwades.

Angel Field startede kun tre gange i sin løbskarriere for Bent Olsen. Efter maidensejren på Klampenborg var hun anden i Mowerinaløb (Dansk 1000 Guineas) bag Bad Investment (Wilshire Boulevard), og derefter tog hun en overlegen sejr i Svenskt 1000 Guineas på Bro Park.

Det var på klar afstand af Got A Lot (Camelot), Thunder Sea (Night Of Thunder) og Little Arabella (Karakontie).

Angel Field er opdrættet af Godolphin og femte vindende afkom ud af den vindende Storm Cat-hoppe Gracefield, som bl.a. også har produceret Listed-placerede Galles (Bernardini).

Deutsches Derby (Gr.1)-vinderen Sea The Moon. Foto: Lanwades.com.

Selv er Gracefield ud af Fillies Stakes (Gr.3)-vinderen og Irish 1000 Guineas (Gr.1)-3’eren Illustrious Miss (Kingmambo), og hun er dermed halvsøster til Cherry Hinton Stakes (Gr.2)- og UAE 1000 Guineas (L)-vinderen Gamilati (Bernardini) og helsøster til Listed-placerede Late Romance.

Den stærke moderlinje tæller desuden også navne som den dobbelte Grade-1-vinder Political Ambition og Frizette Stakes (G1)-vinderen Silver Maiden.


Fire Blaze (Dubawi) blev købt for €140,000 af York Stutteri og Joca Stable på 2020-udgaven af Goffs November Breeding Stock Sale. Foto: De Burgh Productions / Godolphin.

Dubawi-datteren Fire Blaze, som ejes af Joca Stable & Cat Racing, er i fol ved Prix de l’Arc (Gr.1)-vinderen Sottsass (Siyouni) og er booket ind til Darleys championvæddeløber Cracksman (Frankel).

Fire Blaze er i forvejen mor til tre internationale vindere efter New Approach, Farrh og Harry Angel, og hendes første afkom efter ankomsten til Danmark, 2-årige Won Of A Kind (Earthlight), var bl.a. tredje i sæsonens udgave af Dansk Kriterium på Klampenborg.

Cracksman (Frankel). Foto: Darley Europe.

Fire Blaze er ud af Falmouth Stakes (Gr.1)-vinderen Nahoodh (Clodovil), og afstamningen har i løbet af 2024 fået et godt boost gennem Fire Blazes 3-årige halvsøster Etes Vous Pres (Too Darn Hot), der vandt Hochi Hai Fillies’ Revue (Gr.2) på Hanshin i Japan.


Iron Butterfly og Carlos Lopez vinder The Macallan Dansk Derby 2021 foran den senere Scandinavian Open (Gr.3)-vinder Go On Carlras. På tredjepladsen fulgte Good Fortune. Foto: Burt Seeger.

Den danske Derby-vinder fra 2022, Iron Butterfly (Swipe), står ligesom Angel Field foran sin første foling.

Iron Butterfly ejes nu af York Stutteri og Joca Stable, og hun blev i fjor sat i fol ved Prix du Jockey Club (Gr.1)-vinderen Study Of Man (Deep Impact).

Mostahdaf (Frankel). Foto: Shadwell.

I 2025 går Iron Butterfly til Shadwell Studs Juddmonte International (Gr.1)- og Prince Of Wales’s Stakes (Gr.1)-vinder Mostahdaf (Frankel), som venter sine første afkom til verden i det nye år.


Margrethe ved sejren i Al Shemali Sceptre Stakes foran Malekha og Blue Gem. Foto: Burt Seeger.

Endelig er Lokalebasen.dk’s Sceptre Stakes-vinder Margrethe (Juniper Tree) på vej tilbage til Juddmontes Oasis Dream (Green Desert), som hun også blev bedækket ved i 2022.

Margrethes Oasis Dream-føl fra i år, Fire And Ice, er et virkelig imponerende individ, så der var ingen tvivl hos om, at hun måtte tilbage til ham i 2025″, kommenterer Alexander Elsass.

Margrethe er nu i fol ved Courage Under Fire (War Front), og hendes solide afstamning blev atter cementeret i 2024, da hendes 3-årige halvbror My Fortune (Appel Au Maitre) vandt Dansk St. Leger og bl.a. var tredje i Dansk Derby.

Oasis Dream på Banstead Manor Stud. Foto: Juddmonte.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top