fbpx

Fire svenske sejre på Øvrevoll

Godt nok tabte Sverige til Danmark i Parken onsdag aften, men svenskerne kan alligevel vågne op til deres nationaldag i kølvandet på fire sejre på Øvrevoll. To af dem blev signeret af duoen Marie Lustig og Emelie Gustavsson.


Clauses Andy og Emelie Gustavsson sørgede for den første af fire svenske sejre på Øvrevoll. Foto: Hesteguiden.com.

Lustig og Gustavsson lagde for med danskejede Clauses Andy (Binary File), og doublen blev fuldført med deres fællesejede Arwaag (Awtaad).

Ind imellem aflagde Caroline Malmborg-trænede Secret Royal (Zelzal) sin maidentitel under Per-Anders Gråberg, hvorefter Tobias Hellgrens Fast Forward (Reliable Man) var først på stregen for Anna Pilroth.

De to norske sejre på dagen kom i hus gennem Hallvard Somas 4-årige Happiness (Juniper Tree) med Ida Tandberg, samt Arne O. Karlsens Macjack (Mutajally) med Elione Chaves.

Øvrevolls løbsdag skulle oprindeligt have været afholdt torsdag eftermiddag som ‘Lunchløb’, men grundet store mængder regn over Oslo måtte løbene udsættes til til kl. 17.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top