fbpx

Finaler afgjort i Aalborg

Aalborg Væddeløbsbane afsluttede søndag en meget flot sæson 2003 med to gode løb.


– Af Lone Kaalund Thiel

Lone Pedersens veltrukne Basin (Domynsky-Natalja) har rigtigt fundet vinderformen frem, og kunne med sin ejer og træner Lone Pedersen nemt gentage sidste uges triumf og vinde dagens første galopløb. Basin sikrede sig ved sejren titlen som ’Årets Galophest i Aalborg’.

Equi Help Finaleløb blev vundet let af positive Fair Run med Tina Mortensen.

I begge dagens løb var Kristina Kanstrup Nielsen en positiv oplevelse, idet hun var anden med henholdsvis Lovers Lane og Sky Walker.

Ingen tvivl om at Kristina Kanstrup Nielsen har fået sit gennembrud i provinsen nu.

Efter løbene blev årets championater uddelt. Lea Olsen blev amatørchampion, Tina Mortensen tog det professionelle championat, imens Lone Pedersen lige akkurat nåede at overhale Keld Chr. Karlsen i kampen om årets trænerchampionat.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top