fbpx

Pramms-kandidater klar til Jägersro-premiere

Jägersro åbner onsdag den 10. april sæsonen med syv velbesatte opgør, som både byder på mulige Pramms-deltagere og to maidenløb for den klassiske årgang.


Couples og Maikel Narvaez nedkæmper Johnnybegood/Kajsa Lindsjö. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Couples. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Premieredagens Guldhandicap over 1730 meter bliver en lille sportslig perle med navne som Cabanac (Olsen/Chaves), Couples (Castro/Martinez), Sublissimo (Sandrup/Azeredo), Repeat Offender (Ramallo/Hartsmar), Honeymoon Honey (Danekilde/Narvaez) og Stormy Ocean (Reuterskiöld/Johansen).

Francisco Castro forventes som altid at være ganske tidligt på færde, og sidste års Voter-2’er og Derby-3’er Couples skal nu forsøge at vokse ind i den ældre elite på rekordtid og sikre sig en plads i Pramms-feltet. Han løber med to kilo mindre end både Stormy Ocean og Honeymoon Honey og et enkelt kilo mindre end Sublissimo, og så skal det ikke glemmes, at han vandt sine to første starter i fjor.

Riwaj/Maikel Narvaez vinder med hals foran Bearfoot og Bearhunter. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Riwaj. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Castro kan også tænkes at spille en hovedrolle i flere af premieredagens øvrige opgør. I Silverhandicap over 1200 meter bliver der comeback til 2-årsstjernen Riwaj, som ikke har startet siden 8. maj i fjor, hvor han vandt men kom skadet tilbage efter at have slået Bearfoot, Bearhunter og Sarookh. Riwaj har hidtil vundet fem af sine otte karrierestarter og får comeback med lærling Cornelia Hartsmar på ryggen og tre kilos lettelse.

I maidenløbet over 1200 meter sætter Castro sin lid til trioen Laudator (Alonso), Danny’s Roop (Hartsmar) og Mr Stenson (Martinez). Med førstejockeyen i bøjlerne på Mr Stenson er den bedste chance nok hér, og Avonbridge-sønnen har store forventninger knyttet til sig efter dette prøveløb i en storartet tid i efteråret:

https://www.youtube.com/watch?v=E8rdLxJ8dPg


Lennart Jr Reuterskiöld. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Lennart J:r Reuterskiöld – klar med en maidenvinder på onsdag?. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Bare syv deltagere mødes i maidenløbet over 1730 meter, hvor Vanja Sandrup-trænede Sunlight (Azeredo) og Bent Olsens Primacor (Chaves) kan drage fordel af rutine fra i fjor.

Championtræner Lennart J:r Reuterskiöld har dog to veltrukne debutanter med i Plantstepsdream (Narvaez) og Frasetti Cieli (Johansen), og de kommer uden tvivl velforberedt til start i jagten på tal til de forestående klassikere.


Startliste: Jägersro, onsdag 10. april – første start kl. 12:20.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top