fbpx

Familien Løgtved åbner 2018 med tre heste

Nordjyden Jytte Løgtved har været aktiv i dansk galopsport i flere årtier, og det er hun fortsat når kalenderen skifter til 2018. Sammen med datteren Maria har stalden fået ny holdopstilling.


Miss Phone Girl (GB). 4-årig hoppe v. Pastoral Pursuits - Willows World (Agnes World). Foto: Burt Seeger.
Miss Phone Girl (GB) v. Pastoral Pursuits – Willows World (Agnes World). Foto: Burt Seeger.

Tro væbnere som Sarah (fem sejre og 214.000 kroner) og Narug (syv sejre og 242.500 kroner) har begge deltaget i løb i år, men det gør de ikke til næste år, ligesom maidenhesten Northern Secret også har løbet for sidste gang.

“Vores hold i 2018 bliver Miss Phone Girl, Chantilly Lace og Madame Carlras”, fortæller Jytte Løgtved. “Madame Carlras ejer vi ikke selv, men har sagt ja til at tage den i træning for ejeren”.

”Hun fik en grim skade i 2016, og har således ikke startet i år. Nu må vi se om hun holder. Miss Phone Girl har vi haft i nogle uger nu. Hun er så lækker, og vi glæder os til at arbejde med hende”.

”Endelig har vi også Chantilly Lace. Hende har vi lejet. Hun har været her et par måneder, uden hun har startet for os. Jeg overvejer selv at ride til ud til næste år, for jeg har jo redet løb i mine unge dage”, griner Jytte Løgtved.

Der kan også blive tale om comeback til Jytte Løgtveds ældste datter, Camilla Løgtved. Hun fik licens i 2009, men har ikke redet løb siden 2012.

”Det skyldes, at hun er blevet mor til to børn. Camilla har altid været glad for galopsporten, ligesom sin lillesøster”, sammenfatter Jytte Løgtved.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top