fbpx

Få endnu mere ud af et sæsonkort til Klampenborg

Klampenborg Galopbane har netop udgivet sin prisliste for 2016, hvor det fremgår hvad entré, parkering, loger, borde og baneprogrammet koster i den kommende sæson. 


Foto: Burt Seeger.
Foto: Burt Seeger.

Banen løfter samtidig sløret for, hvad der er i vente for sæsonkortholdere.

Som noget helt nyt er der mulighed for at købe sæsonkort som par til en besparelse på 250 kroner.

Et sæsonkort for en enkelt person koster 450 kroner, hvorimod det kan gøres for 650 for to personer. Studerende og pensionister får sæsonkortet til halv pris.

Planlægger man således som enkeltperson at besøge Klampenborg mere end syv gange eller seks gange plus Derbydag (120 kroner), er der altså penge at spare på på et sæsonkort til de 20 løbsdage.

Samtidig giver et sæsonkort mulighed for at gå til vinsmagning to gange, et VIP-arrangement med lettere mad og drikke i Paddock Tribunen på en udvalgt løbsdag samt Efterårs-Irish Coffee eller lignende på en udvalgt løbsdag.

En af Klampenborgs eftertragtede loger koster 8.750 kroner for 2016 og inkluderer to tilsendte programmer til hver løbsdag, fire sæsonkort og reserveret parkeringsplads.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top