fbpx

Evasive-hoppe ud af Madame Esprit

Den nordjyske opdrætter-duo Morten og Villy Nielsen tog lørdags imod et velskabt hoppeføl efter den norske avlshingst Evasive og ud af Oaks- og Sceptre Stakes-vinderen Madame Esprit.


Oaks-vinderen Madame Esprit med sit hoppeføl efter Evasive. Foto: Morten Nielsen.

Madame Esprit (Esprit Du Nord) tjente mere end million danske kroner som aktiv væddeløber i Helle Christensens træning.

Som 3-årig vandt hun både Dansk Oaks og Sceptre Stakes, og hun fortsatte karrieren til og med 7-årssæsonen, inden hun takkede af i efteråret 2015. Som bedst var hun oppe i et handicap på 86.

Avlskarrieren blev indledt i Sverige hos opdrætter Ulrika Persson, og hendes første besøg i stutteriet var hos Rävdansens Barocci (Deep Impact).

Resultatet blev den nu 4-årige hoppe Petite Madame, der i fjor nåede at prøveløb i Ricardo Ramallos varetægt.

Madame Esprit. Foto: Burt Seeger.
Madame Esprit. Foto: Burt Seeger.

Madame Esprit, der nu er blevet 13 år, fik altså i lørdags sit blot andet føl – men et ganske spændende individ efter Black Moon Breeding og Knut O. Arnesens avlshingst Evasive (Elusive Quality), der som 2-årig vandt Horris Hill Stakes (Gr.3) på Newbury.

I avlen har Evasive hidtil produceret topheste som de franske Gruppe-3-vindere Trois Mille og Evasive’s First samt fire Listed-vindere og Belmont Invitational Derby (G1)-5’eren Kingstar.

Hingstens første skandinaviske årgang skal igennem salgsringen i efteråret 2021.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top