fbpx

Et navn der skal huskes!

Det kan meget vel være en kommende norsk Kriteriumsvinder og meget mere. Our Last Summer er definitivt et navn man gør klogt i at huske fremover, efter hestens strålende debut i torsdagens indledende 2-årsløb over 1170 meter græs i Oslo.


Our Last Summer. Foto: Roger Svalsrød / Øvrevoll.
Our Last Summer. Foto: Roger Svalsrød / Øvrevoll.

I hænderne på Elione Chaves vandt den Niels Petersen-trænede hingst med største lethed i konkurrence med øvrige importer, der også sagtens kan gå en lys fremtid i møde.

Navnlig Wido Neuroths debutant, Bostar, kom fra ingenmandsland i opløbet og afsluttede med raketfart til tredjepladsen bag Pia Høiums velforberedte Foxen.

Our Last Summer vandt med små tre længder og tjente 35.000 kroner for sejren. Han ejes af Stall Zuccini og Stall Bonne Nuit alias Wibecke Nagell-Erichsen og Nils Petter Gill.

Zamindar-sønnen blev købt for 75.000 euro som åring på Arqana i fjor og han er helbror til gode Kadyny, der som 2-årig vandt to gange og var 3. i Gruppe-3-opgøret Prix de Chenes på Longchamp, inden han blev solgt til Tjekkiet for 160.000 euro.

Our Last Summer er en stor hest, og alt hvad han kan samle op som 2-årig ser ud til at være en bonus.

“Han er en sen 2-årig, der bliver bedre til næste år. Dér bliver det ikke sjovt at være hans konkurrent”, udtalte Niels Petersen lige efter sejren.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top