fbpx

Et kunststykke af Patrick Wahl

Patrick Wahl-trænede Arabda havde ikke startet siden den 21. juli 2014, da hun søndag eftermiddag blev sendt ud i det udskrevne Humbug Silver over 1730 meter på Jägersro. Alligevel kom hun ekstremt godt forberedt til opgaven og vandt efter næsten 21 måneders fravær foran favoritten Lindenthaler.


Arabda/Per-Anders Gråberg besejrer Lindenthaler/Carlos Lopez. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Arabda/Per-Anders Gråberg besejrer Lindenthaler/Carlos Lopez. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Per-Anders Gråberg var i sadlen på den 5-årige hoppe, som blot startede for 10. gang.

Hun blev importeret fra England efter at have vundet en enkelt gang i fire starter som 2-årig, og derefter gjorde hun det forrygende for sine nye forbindelser i Stockholm – først med en seks længders sejr og siden med en andenplads og to tredjepladser.

Arabda startede for sidste gang i et klasse 2-handicap over 1150 meter græs på Täby i juli 2014, hvor hun var femte i mål, og siden har hun været langt væk fra væddeløbsbanen.

Sejren kom også stort bag på Patrick Wahl, som blot havde sendt hoppen til Malmö for at få et løb i kroppen på hende.

Hvad fremtiden kan bringe for den sparsomt startede Elnadim-datter bliver naturligvis interessant at følge.


Resultat / Reprise: Humbug Silver

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top