fbpx

Et år på vrangen i Aalborg

Det nye koncept for provinsgaloppen med færre løbsdage på banerne, men til gengæld langt flere løb på løbsdagene, har vendt op og ned på traditionerne i Aalborg.


Helt atypisk har kun en enkelt amatørrytter vundet løb på banen i 2019, inden tirsdagens sidste rene galopdag.

Det er Lea Olsen, som har taget to sejre.

Lea Olsen, der i øvrigt netop har styrket stalden i Aarhus med Sliceoflife, bliver endnu engang amatørrytter-champion i Aalborg, mens Alan Wallace vinder sit første lærlingechampionat i Nordjylland.

På trænersiden har Marc Stott et klart greb om tingene med omkring 30.000 kroners forspring til John Nielsen. Stott overlader heller ikke noget til tilfældighederne, og sender heste til start i Aalborg tirsdag eftermiddag.

Med det potentielle championat i Aalborg er Stott nu tæt på at have vundet titlen på samtlige provinsbaner, akkurat som Bent Olsen, som dog til forskel fra Marc Stott også har vundet på landets højborg i Klampenborg.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top