fbpx

Equip Hill slog eliten i Valley Chapel Memorial (L)

Täby-træner Bendik Bö har i år haft den 5-årige svenskfødte vallak Equip Hill i helt fantastisk form, og efter at have vundet sæsondebuten i et handicap på Klampenborg gik Homme d’Honneur-sønnen ud og vandt Kapps Stora Pris i sin anden start.


Karrierens største triumf blev dog hjemtaget torsdag aften, da Equip Hill med Per-Anders Gråberg i sadlen i let stil vandt Valley Chapel Memorial (L) over 2200 meter med tre længder foran Miss The Boat/Pascolina Pinto og Art Attack/Espen Ski.

På fjerdepladsen gik Bent Olsen-trænede Alnitak/Kim Andersen endnu et flot løb og sluttede denne gang foran forhåndsfavoritten Funny Legend/Fredrik Johansson.

Førstepræmien var 400.000 kroner værd for Equip Hills ejere Katarina Jacobsson og Gunnel Håkansson, der nok ikke havde turde drømme om at stå som vindere af det nye norske Listed Race inden sæsonen startede, men i en skandinavisk stayerelite der på trods af mange millionstore importkøb helt klart fortsat mangler frontfigurer, har Equip Hill nu bevist at han hører til blandt de bedste.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top