Entangle helt suveræn i Semb Hovedgård Hoppeløp (L)

Arnfinn Lund tog sin tredje storløbssejr på stribe søndag eftermiddag, da 3-årigeEntangle og Pascolina Pinto blev en suveræn vinder af Semb Hovedgård Hoppeløp (L) over 1800 meter på Øvrevoll.


Entangle sejrede overlegent med 2½ længde foran Novasky/Jacob Johansen og Grafitti/Espen Ski, mens danske Good Girl/Manuel Santos blev fjerde.

Det var som forventet Good Girl der tog teten fra start, og føringen holdt ind til opløbsstrækningen, hvor Entangle kom op indvendigt for den enlige danske deltager. Pivotal-datteren skød ganske let forbi og overtog føringen før overgangen, hvorefter hun bare øgede sin føring.

Novasky angreb godt i midten af banen, men hun kæmpede aldrig om mere end andenpladsen mod sin 3-årige konkurrent, der her kronede en meget flot klassisk sæson som foruden dagens Listed-sejr også har budt på klassiske triumfer i Norsk 1000Guineas og Norsk Oaks.

Førstepræmien var 100.000 norske kroner værd for Entangle, der her rundede 445.000 kroner i samlet præmiesum for sin karrieres første seks starter der har budt på fire sejre og to andenpladser.

Seneste artikler

Scroll to Top