fbpx

Endnu et Time Test-afkom på Hjortebo

Svenske Pernilla Nilsson har på afstand budt endnu et Time Test-afkom velkommen til verden. Mandag eftermiddag folede nyerhvervede Canyara (Dansili) nemlig en hingst efter den dobbelte Gruppe-2-vinder på Stutteri Hjortebo.


Canyara med sit hingstføl efter Time Test på Stutteri Hjortebo.

Pernilla Nilsson købte i december 11-årige Canyara for 16,000 guineas på Tattersalls December Mare Sale i Newmarket.

Tyskopdrættede Canyara er en ustartet helsøster til den gode forhindringshest Cascavel og halvsøster til Gruppe-3-placerede Cabimas (King’s Best) og Listed-placerede Calico (Soldier Hollow).

Føllets mormor, Casanga (Rainbow Quest), var Gruppe-3-vinder i Tyskland og halvsøster til to øvrige Gruppe-3-vindere i Concepcion (Acatenango) og Colon (Acatenango) samt Listed-vinderen Coyaima (Night Shift).

Hingstføllet v. Time Test ud af Canyara ejes af Pernilla Nilsson.

I avlen har Canyara til dato fået afkom, hvoraf to har startet og det ene vundet.

Det er nu 4-årige Theresie (Footstepsinthesand), der er vinder over forhindringer i Italien, mens hendes 3-årige afkom, Lawman-datteren Chatarina, er i træning i Sverige hos Lennart J:r Reuterskiöld.

Chatarina startede fire gange som 2-årig i fjor, og hun sluttede på andenpladsen samtlige fire gange, heriblandt i Stig Holms Pokal på Jägersro.

Canyara forud for Tattersalls December Mare Sale 2020. Foto: Tattersalls.

Desuden er Canyara mor til en 2-årig hingst efter Maxios og en hoppeåring efter Nathaniel.

Hun har folet sit føl på Hjortebo i forbindelse med sit forestående besøg hos Appel Au Maitre (Starborough).

National Studs Time Test (Dubawi), der bl.a. vandt Gruppe-2-opgørene Joel Stakes og York Stakes i England, bedækker i 2021 til en takst på £8,500, og han får sin første årgang på banerne i år.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top