Endnu en hingst til Niels Petersen i Newmarket

Makkerparret Niels Petersen og Edgar Byrne sikrede sig endnu en hingståring under Tattersalls October Yearling Sale Book 2 i Newmarket, da hammerslaget faldt på lot 906, en brun hingst efter den firedobbelte Gruppe-1-vinder Ghaiyyath ud af en vindende halvsøster til Gruppe-3-vinderen Rumbles Of Thunder.


Lot 906 på Tattersalls October Yearling Sale Book 2. Hingsten efter Ghaiyyath (Dubawi) blev købt for 115,000 guineas. Foto: Tattersalls.

Hingståringens mor, Jersey Rose (Profitable), er vinder som 2-årig, og dette er hendes første afkom.

Tredjemoderen White Star (Darshaan) vandt bl.a. Prix de Royaumont (Gr.3) og har bl.a. produceret Gruppe-2-vinderen Harland (Halling) og Gruppe-3-vinderen Musis Amira (Dawn Approach), som desuden var anden i Prix de Diane (Gr.1).

“Det er en fantastisk fin åring, som svæver henover jorden når han skridter. Han er købt med henblik på bl.a. Norsk Derby og øvrige storløb fra milen og opefter”, fortæller Niels Petersen til GalopSport.

Ghaiyyath-sønnen er født i Irland og blev fremstillet af Galbertstown Stables. Han kostede 115,000 guineas og blev handlet på vegne af Elkær Stutteri.


Niels Petersen og agent Edgar Byrne. Foto: Burt Seeger.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top