For anden uge i træk fik Provinsbanen Aalborg en dobbelt-sejr på Øvrevoll, og denne gang stod John Nielsen for det gode resultat, da Bull’s Eye besejrede sin staldkammerat Dickson med en længde i Byrgin Revisjon Amatørløp over 1750 meter dirt track.
John Nielsen både træner og ejer begge heste, og han har sågar også opdrættet vindende Bull’s Eye. Der var 19.000 kroner i førstepræmie, mens andenpræmien var 9.500 kroner værd.