fbpx

En gentleman har takket af

Andenpladsen bag Smokey Storm i den forgangne weekend blev Søren Jensen-trænede Flyers sidste start som væddeløber.


Den 9-årige søn af Academy Award skal nu nyde livet som pensionær efter 35 top-3-placeringer i 69 starter og præmier for 731.352 kroner.

Flyer startede ikke som 2-årig. Han blev prøveløbsgodkendt i april det efterfølgende år og aflagde maidenstitlen i start nummer to under Kim Andersen.

Kim Andersen red Flyer hyppigst i hestens yngre dage, og duoen nåede sammen at vinde syv løb.

Efter Kim Andersens karrierestop var det fortrinsvis Oliver Wilson, der dannede makkerskab med Flyer.

Parret vandt seks løb i fællesskab, og det var også Klampenborg kommende jockeychampion, der red afskedsløbet forleden.

Det var dog Nicolaj Stott, som var pilot da Flyer for første og eneste gang scorede en sekscifret præmie i et enkeltstående løb.

Med sejren i Klampenborg Store Sprint i fjor, en længde klar af storfavoritten Alcohuaz. Sejrsværdien var 100.000 kroner.

Nicolaj Stott vandt tre løb i bøjlerne på Stald Jupiter-opdrættede Flyer, som også opnåede en enkelt sejr for en kvindelig jockey i form af Sara Slot.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top