Elsass’ Marshall tog ny sejr i Frankrig

Alexander Elsass-ejede Marshall, der i 2005 var i dansk træning, har fundet melodien igen for sin nye træner Rod Collet, og søndag eftermiddag vandt den 7-årige Anabaa-søn for tredje gang i fire starter i år, da han på provinsbanen Divonne-Les-Bains sejrede med halvanden længde i Prix de Miribel over 2400 meter.


Sejren var 5.500 euro værd for den tidligere Gruppe-3-vinder, der nu vandt for fjerde gang i Alexander Elsass’ farver på de franske baner.

På Longchamp var ligeledes danske BS Racing Sarl tæt på at opnå endnu en dansk triumf, da Flemming Poulsen-trænede San Luis med kort hoved blev henvist til andenpladsen i et 16 heste stort Quinté-løb over 1800 meter. Bering-sønnen har for alvor fundet melodien nu, og der må efter alt at dømme ligge en sejr og vente på hesten her i efteråret. Andenpræmien i opgøret var 9.500 euro værd.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top