fbpx

Eagle Eye og Slava Ukraini hævet til 81

Lennart J:r Reuterskiöld-trænede Eagle Eye og Niels Petersens Slava Ukraini blev begge hævet til 81 ovenpå lørdagens Vinterfavoritter, hvor hestene besatte de to første pladser. Dermed er de oppe på samme tal som Kriteriumsvinderen King Ferdinand.


Eagle Eye vinder Højgaard Hestehospital Vinterfavoritternes Ærespræmie foran Slava Ukraini, My Poet, Lucien og King Ferdinand. Foto: Burt Seeger.

Eagle Eye (Gleneagles) vandt løbet med en sikker længde foran Slava Ukraini (Moohaajim), som dog også leverede noget af en præstation efter igen at have tabt adskillige længder ud af startboksen.

Bettina Andersens duo My Poet (Appel Au Maitre) og Lucien (Hurricane Red), der blev tredje og fjerde gennem mål, er blevet vurderet til 79 og 78, mens King Ferdinand (Elusive City) altså blev stående på sit tal som blev opnået over kortere distance og fastere baneunderlag.


Queen Of Hearts vinder foran Good To Go, Sir Jeffrey, Irish Fire og Harlekin. Foto: Burt Seeger.

Søren Jensen-trænede Queen Of Hearts (Pistachio), der vandt 2-års Maidenserien efter føring fra start til mål, har fået et generalhandicap på 72. Det er et kilo mere end andenhesten Good To Go (Zoffany), mens tredjehesten Sir Jeffrey (Hunter’s Light) blev sænket et enkelt kilo fra 73 til 72.

De opdaterede handicaps efter søndagens storløbsdag i Stockholm publiceres i løbet af mandagen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top