fbpx

Drumlin fra start til mål i Klampenborg

Lærling Fredrik Janetzky tog sin anden dagssejr og femte totalt i år på Klampenborg, da han i lørdagens afsluttende opgør førte fra start til mål på ryggen af Jessica Longs 3-årige Drumlin.


Drumlin fører feltet an rundt svinget. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Drumlin fører feltet an rundt svinget. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Drumlin, der startede for anden gang i karrieren og for første gang på græs, galopperede med høj fart ind i det tribunesving og fik ikke den bedste rejse rundt.

Janetzky holdt dog balancen og forsvarede sin indvendige føring med Jackson Five/Dina Danekilde udvendigt for sig.

Løbets favorit, Steelgirl Carlras/Jacob Johansen, fulgte godt med som tredje hele vejen og så virkelig godt gående ud ind på opløbet, hvor Jackson Five var den første der faldt fra i afgørelsen.


Drumlin/Fredrik Janetzky vinder Two-Times Around Maidenløb. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Drumlin/Fredrik Janetzky vinder Two-Times Around Maidenløb. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Drumlin fik brug for alle sine stayeregenskaber, men som søn af den tyske Derbyvinder Adlerflug og den dobbelte Sceptre Stakes-vinder Vinjett blev han aldrig træt og fortsatte i samme tempo hele vejen til mål, hvor han havde trekvarts længdes overtag til Steelgirl Carlras, mens den engelske import Daylight Robbery/Marcos Robaldo afsluttede godt til tredjepladsen før Jackson Five og Top Shave.

Græs under hovene ser altså ud til at være svaret for Drumlin, der dog ikke er meldt i Dansk Derby.

Han ejes af JP Long HV og Caroline Strömberg – sidstnævnte trænede selv moderen Vinjett og har også opdrættet den brune vallak igennem sin Stall Rancho.

Jessica Long tager imod Drumlin og Fredrik Janetzky efter sejren. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Jessica Long tager imod Drumlin og Fredrik Janetzky efter sejren. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Mere svensk med Full Indy

I løbet forinden havde Catharina Östlund sørget for nok en svensk sejr med 10-årige Full Indy, der med Nelson De Souza i sadlen vandt efter et sent angreb indvendigt for længe førende Dawn Raid og Royal Lane.

Det var Full Indys tredje start i år og første sejr, men måske er der endnu mere i vente med tanke på, at han vandt hele tre gange på Klampenborgs græs i fjor.

Full Indy og Nelson De Souza vinder Galopgolf Ærespræmie.. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Full Indy og Nelson De Souza vinder Galopgolf Ærespræmie.. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Sunday Pearl diskvalificeret

Lørdagen blev indledt med sjælden diskvalifikation grundet undervægt.

Carlos Lopez red Hanne Bechmann-trænede Sunday Pearl til en forventet sikker sejr i Bank Of Burden Handicap, men rytteren vejede tilbage med et halvt kilo for lidt og blev diskvalificeret.

I stedet tilfaldt sejren Inge Mette Dejgaards Sessan og Jacob Johansen, som kort ført mål var gået forbi Need Some Joke/Alessandro Guerrini.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top