Bent Olsens 3-årige Double Two var uden konkurrence i lørdagens maidenopgør over 1400 meter for den klassiske årgang, og Territories-sønnen matches nu mod Norsk 2000 Guineas.
Elione Chaves havde en let opgave i bøjlerne på Double Two, der efter andenpladsen bag A Lady’s Man (Center Divider) i debuten var yderligere skærpet til lørdagens opgave.
“Han er en formidabel hest, og vi har taget ham helt forsigtigt”, sagde Bent Olsen i det efterfølgende sejrsinterview.
Double Two vandt let med fem længders afstand til Miss Australian (Al Shemali) og Dettori (Buratino) og sikrede en førstepræmie på 16.000 kroner til Lone Kaj-Nielsen.
Det var hingstens fjerde karrierestart, og med yderligere udvikling må der med spænding ses frem imod det kommende møde med den norske 3-årselite over 1600 meter på Øvrevoll.
Bent Olsen har vundet Norsk 2000 Guineas tre gange tidligere. Med Dan Tucket i 2008, Jubilance i 2012 og Brownie i 2015.
Double Two blev købt for 60,000 pund igennem Morten Buskop Bloodstock på sidste års Arqana Breeze Up Sale i Doncaster.
DOUBLE TWO (IRE)
brun hingst 2018
v. Territories (Invincible Spirit)
1. mor Balance (Pivotal)
2. mor Danella (Highest Honor)
3. mor Dixianella (Bering)
Søskende i Skandinavien: –
1. karrieresejr i 4 starter.
49.817 DKK.
Hcp.: 71 (inden sejren 29/5)
Ejer: Lone Kaj-Nielsen.
Træner: Bent Olsen.
Opdrætter: Brook Stud Bloodstock & W A Tinkler.
Flere fotos fra Klampenborg, lørdag 29. maj: