fbpx

Double til Sandra Larsen i HKH Prinsesse Benediktes Ærespræmie

Med henholdsvis tre og 11 kilos overvægt så det på forhånd ud til, at Sandra Larsen havde sendt sine to heste Magic Intenzo og Alicia In My Dream ud på en nærmest umulig opgave i årets udgave af HKH Prinsesse Benediktes Ærespræmie. Men det løste Yasmine Nilsson og Nathalie Johnsson perfekt!


Magic Intenzo/Yasmine Nilsson og Alicia In My Dream/Nathalie Johnsson giver Sandra Larsen en double i HKH Prinsesse Benediktes Ærespræmie. Photo: Burt Seeger / US Photo.
Magic Intenzo/Yasmine Nilsson og Alicia In My Dream/Nathalie Johnsson giver Sandra Larsen en double i HKH Prinsesse Benediktes Ærespræmie. Photo: Burt Seeger / US Photo.

De to svenske amatørryttere placerede sig midt i det 11 heste store felt fra start, mens Lise Vest lagde hårdt ud med Kong Valdemar, som ind i opløbssvinget havde adskillige længders føring.

Kong Valdemar fortsatte ufortrødent ind på den lige strækning, men han kunne til slut ikke forsvare sig imod de stærke angreb fra de to staldkammerater Magic Intenzo og Alicia In My Dream.

Glæder i Klampenborg efter Sandra Larsens double. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Glæder i Klampenborg efter Sandra Larsens double. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Bosun’s Watch-sønnen Magic Intenzo er fem år gammel og havde ikke vundet i karrierens første 26 starter.

Han blev meldt til start med tre kilos overvægt og havde i sin sæsondebut været langt slået på Jägersro.

Alicia In My Dream havde derimod vundet sin sæsondebut på Klampenborg to uger tidligere, men hun løb med hele 11 kilos overvægt.


HKH Prinsesse Benedikte overrækker sin ærespræmie til Yasmine Nilsson. Photo: Burt Seeger / US Photo.
HKH Prinsesse Benedikte overrækker sin ærespræmie til Yasmine Nilsson. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Trio-oddset for Magic Intenzo, Alicia In My Dream og Kong Valdemar endte på 1.787 gange – altså 17.870 kroner for en 10’er.

På fjerdepladsen endte Magic Cloud foran Eesti Poeg.

De svensktrænede heste tog sig altså af fire ud af fem pladser i præmierækken.

HKH Prinsesse Benedikte sammen med de 11 ryttere efter løbet. Foto: Burt Seeger / US Photo.
HKH Prinsesse Benedikte sammen med de 11 ryttere efter løbet. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top