De to foregående års Fyensløbsvinder, Gentleman Jack, gør tirsdag årets tredje start for makkerparret Bente og Sara Slot. På Sveriges nationaldag på Gärdet i Stockholm. Der kan spilles med fra Danmark til løbene, med første start klokken 13.00.
Gentleman Jack er til start over velvoksne 2750 meter, som sædvanlig med Sara Slot i bøjlerne.
Der er 40.000 kronor til ejer af sejrende hest. Blandt modstanderne Sandra Brolin-trænede Zamir, som skal gøre årets start nummer 12, efter henholdsvis 26 løb sidste år, og 21 løb i sæsonen forinden.
Zamir får Flemming Velins rødglødende lærling, Ina Veronika Toverud, i sadlen.