fbpx

Distance var sagen for Fighter Carlras

Bettina Andersen fik med sine to sejre både lov til at starte og slutte lørdagen bedst i Klampenborg. Indledningsvis var det 3-årige Fighter Carlras, der i sin 10. karrierestart endelig fik aflagt maidentitlen efter seks placeringer som enten anden eller tredje.


Fighter Carlras og Oliver Wilson vinder Made For Maidens. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Fighter Carlras og Oliver Wilson vinder Made For Maidens. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Det 2200 meter lange Made For Maidens fik et udbrud af dimensioner, idet Pernille Westberg Frederiksens Marsh King buldrede af sted under Marcos Robaldo og en overgang havde mere end 50 meters afstand til det øvrige felt.

Marsh Kings føring holdt længe og han endte kun med at slippe Fighter Carlras forbi sig i opløbet, mens totalisatorfavoritten Bassiano måtte nøjes med tredjepladsen før Top Shave og Jackson Five.

Fighter Carlras og Oliver Wilson. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Fighter Carlras og Oliver Wilson. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Vindende Fighter Carlras indledte karrieren den 28. juni i fjor og har endnu aldrig været uden for præmierækken i 10 starter.

Hans bedste præstation i fjor var tredjepladsen i Skandinavisk Opdrætningsløb, hvor han blot var slået med hals af Hongkong Paradigm og den senere 2000 Guineas-vinder All Or Nothing.

Fighter Carlras løb “dead heat” med Shanganagh og var desuden også foran Mowerina-triumfatoren Miss Vordingborg.


Excellent Art-sønnen afsluttede 2-årssæsonen med en tredjeplads i Basnæsløb bag suveræne Cabanac og Frøken Smilla, og 2016 blev indledt med to andenpladser på stribe.

Først bag Secret Emotion og derefter bag Queen B, som han ellers var foran i sæsondebuten.

Glæde hos Stald Ras og Bettina Andersen efter Fighter Carlras endelig fik aflagt maidentitlen. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Glæde hos Stald Ras og Bettina Andersen efter Fighter Carlras endelig fik aflagt maidentitlen. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Beslutningen om at teste Fighter Carlras over længere distance endte med at give pote, for selv om den fukse vallak har masser af fart i sin afstamning, ser han ud til at kunne blive ved med at galoppere og måske tegner der sig nu helt nye muligheder for den ærlige væddeløber, der blev redet først over stregen af trænersønnen Oliver Wilson og tjente 17.500 kroner til sin ejer og opdrætter.


Dream'run vinder sikkert i hænderne på Jacob Johansen. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Dream’run vinder sikkert i hænderne på Jacob Johansen. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Bettina Andersen havde to heste til start i lørdagens afsluttende opgør, og størst tiltro fra spillerne var der på Maltho.

Det blev dog staldveninden Dream’run der fungerede bedst på det lynhurtige underlag og i sikker stil sejrede med en længde under Jacob Johansen.

Dream’run kom fra en tredjeplads i søndags bag Monte Carlo og Moon Life og sammen med Fighter Carlras var hun med til at forsætte den gode stime for Bettina og Kim Andersen, som nu har haft fem besøg i den rigtige side af vindercirklen i år og fører en sejrsprocent på omkring de 20.

Bettina Wilson med Dream'run og Jacob Johansen. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Bettina Andersen med Dream’run og Jacob Johansen. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top