Diego Velazquez introduceres til £17,500 på The National Stud

Prix Jacques le Marois (Gr.1)-vinderen Diego Velazquez, som danske Jakob Dalhoff er medejer af, afsluttede officielt sin løbskarriere efter femtepladsen i Keenelands Coolmore Turf Mile Stakes (G1) den 4. oktober. Nu er han ankommet til The National Stud i Newmarket, hvor han i 2026 starter sin karriere som avlshingst.


Diego Velazquez på Keeneland. Foto: Privat.

Frankel-sønnen vandt halvdelen af sin karrieres 12 starter og formåede både at vinde Gruppeløb som 2-, 3- og 4-årig.

Som 2-årig slog han til i Champions Juvenile Stakes (Gr.2) på Leopardstown, som 3-årig vandt han bl.a. Solonoway Stakes (Gr.2) – også på Leopardstown – mens han i sin 4-årskampagne både slog til i Prix Jacques le Marois (Gr.1) i Deauville og Minstrel Stakes (Gr.2) på The Curragh.

Diego Velazquez kostede 2,4 millioner guineas som åring og løb i 10 af sine 12 starter i Coolmore-teamets farver, inden han få dage før Prix Jacques le Marois (Gr.1) blev købt af et lille konsortium som Sam Sangster stod bag, og som altså inkluderer Jakob Dalhoff.


I videoen herunder kan du genopleve Diego Velazquez vinde Prix Jacques le Marois (Gr.1) under Christophe Soumillon:


Læs også:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top