fbpx

“Det virkede i Jyllandsløbet, så hvorfor ikke i Breeders’?”

Lone Bager deltog ikke ved Jydsk Væddeløbsbanes staldrundgang i forgårs.


”Jeg har alle mine heste herhjemme, 120 kilometer fra banen”, fortæller hun.

“Vi har fået optimeret træningsforholdene, og jeg tror på en god sæson for vores stald”.

Talmæssigt er Black Sam Bellamy-sønnen Jumeirah bedst i stalden med et handicap på 83, men han har tidligere været nogle kilo højere oppe.

”Han var ikke sig selv mod slutningen af 2014. Det ser meget bedre ud nu”, siger Lone Bager.

“Han skal prøves over forhindringerne i år, så han kan komme ud på de lange distancer. Jeg skal sætte mig ind i propositionerne i Tyskland, for at se om der er nogle opgaver dér”, fortæller træneren.

Pengemæssigt var All Quest Lone Bagers klart bedte kort i fjor med 279.581 kroner i samlet præmiesum. Hesten imponerede stort ved at vinde i direkte i årsdebuten, i Jyllandsløbet på Lone Bagers hjemmebane.

All Quest er kommet ind in 2015 med et handicap på 81.

”Jeg var også godt tilfreds med fjerdepladsen i Dansk Derby. Hans blodværdier var ikke helt i orden på derbydagen, og det var først til allersidst, at han tabte to placeringer i Derbyet”, fortsætter Lone Bager.


All Quest er bedst

”All Quest og Jumeirah har aldrig mødt hinanden i løb, men jeg er ikke i tvivl om, at All Quest er bedst af dem op til 2400 meter. Han sæsondebuterer måske først i Dansk Breeders’ Cup, fordi mine heste har været sat noget tilbage på grund af virus”.

”Jeg er ikke bange for at gå ud i Dansk Breeders uden løb i kroppen”, fastslår Lone Bager. “Det virkede i Jyllandsløbet, og hvorfor skulle det ikke gøre det igen”.


Se op for Sweet Heart Come

Træneren har store forventninger til en maiden, som ikke har set præmierækken i tre starter.”Sweet Heart Come kan blive spændende i år. Vi fik hesten fra Jan Olsen i december ,fordi den ikke trivedes inde på banen i Århus”, beretter Lone Bager. “Det er blevet en helt anden hest nu. Han står fortsat i Jyllandsløbet, men jeg tvivler på han når at være god nok på det tidspunkt.Det bliver en god hest på sigt”, tror Lone Bager.


Kan Easy Sweetie fortsætte?

Med to sejre i de tre sidste starter i fjor, vendte billedet for tidligere sejrsløse Easy Sweetie.”Jo kortere desto bedre. Der er ikke mange som følger hende i Supersprint over 650 meter. Det ser vi frem til”, fortæller Lone Bager.

”Vores starter i år bliver fortrinsvis i Norge, Sverige og i Klampenborg. Vi har sorteret flere heste væk i løbet af vinteren. Bortset fra vores enlige 2-årige individ, tror jeg, at alle hestene i stalden vinder løb i år. Det er i hvert fald min målsætning”, siger Lone Bager.

Den 2-årige er hingsten Flyers Memory efter Special Quest ud af Golden Memorys halvsøster, Flip The Switch.“Han bliver sen. Det er muligt, at han først debuterer i 2016″, konstaterer Lone Bager.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top