fbpx

“Det har aldrig set bedre ud”

Med 24 heste i træning er Peter Jardby gået optimistisk ind i 2014. Sæsonens første sejr kom i går på Täby, i form af Charmed Star.


”Vi har haft en meget mild vinter bortset fra her de seneste dage”, siger Peter Jardby. “Vi har kunnet træne herhjemme præcis som vi ønsker.Jeg har meget fine forhold, og kun 30 kilometer ind til Jägersro. Jeg kommer ind til Jägersro tre gange om ugen”.

De fire foregående år har Peter Jardbys heste rundet millionen, med rekordåret i 2012 med 1.855.907 kroner i præmier.”Min stald virker bedre nu i forhold til 2012. Klart jeg gerne vil over to millioner kroner, men der skal noget til for at komme derop”, siger Peter Jardby. “Jeg har fået en Rikshest til stalden. En 3-årig importeret fra Frankrig. Den bliver spændende. Hesten er endnu ikke på min træningsliste, men det er den snart”.

Peter Jardby har fem heste i træning, med generalhandicap på over 80.”De gode penge ligger i klasse 1 og klasse 2 løbene. Jeg kigger meget på økonomien, når jeg melder til løbene. Det er også en af årsagerne til, at jeg stort set har fravalgt Klampenborg.Det er simpelthen for dyrt at tage til Danmark. Jeg startede der tre gange i fjor, og der har også været sæsoner, hvor vi slet ikke har været der”, fortsætter Peter Jardby. “Jeg ville så gerne komme hver løbsdag, men så må der en helt anden økonomi til”.

”Klampenborg har en herlig udstråling, navnlig med trivslen på Café Højen, men det skal også hænge sammen”, påpeger Peter Jardby.”Vi har desværre et meget dårligt klima her på Jägersro som følge af striden med travsporten. Det skal vi simpelthen løse, hvis vi skal blive her. Det er umuligt at fortsætte i den nuværende form. Så må galoppen simpelthen finde sig en anden arbejdsplads”, anser Peter Jardby.

Den årlige hestegalla på Jägersro forleden var udelukkende forbeholdt travsporten. Galoppen var ikke inviteret til bords.”Vi skal så have vores egen galla til marts, hvilket er dybt underligt. Vi bør naturligvis holde en fælles galla, som vi har gjort i så mange år”, slutter Jardby.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top