fbpx

“Det er en af sæsonens vigtigste dage”

Konstellationen Marc Stott/Oliver Wilson kan indskrive sig i dansk galopsports historiebøger på søndag. Det sker, såfremt storfavoritten Sir Churchill vinder Århus Stiftstidende Jyllandsløb.


Marc Stott satte sig ned på græsset og nød sejren. Foto: Ole Hindby.
Marc Stott efter sin første Jyllandsløbssejr som træner med Ginmann i 2017. Foto: Ole Hindby.

Det vil i så fald være tredje år i træk, at en træner og jockey på fælles hold vinder provinsgaloppens bedst største væddeløb.

”Det vil være helt vildt”, siger Marc Stott fredag morgen til GalopSport.

Stott – der også vandt Jyllandsløbet som jockey med Birgitte Nielsen-trænede Fabinho i 2011 – har sadlet vinderen i hjemmebanens storløb i både 2017 og 2018 i form af Ginmann og King David.

Sir Churchill på vej mod en overlegen sejr i Goffs Futurity Stakes. Foto: Burt Seeger.
Sir Churchill på vej mod en overlegen sejr i Goffs Futurity Stakes. Foto: Burt Seeger.

“Sir Churchill er, som jeg ser det, hesten at slå, og jeg kan ikke forestille mig, at han får problemer med at stå 2200 meter i Aarhus. Vi ændrer oplægget til løbet i forhold til sæsondebuten på Jägersro, hvor han tog føringen fra start. Han bliver redet så han slapper af undervejs, og så bliver han giftig til slut”, vurderer Marc, som også sér en af staldkammeraterne som Sir Churchills hårdeste konkurrent.

”Gibson har fået sæsondebuten overstået med en sikker sejr i Trial Tril, og han er yderligere forbedret til søndag, selv om Dansk Derby i august er hans reelle top-opgave”.

“Han kan række rigtig langt på søndag – og vinder – også selv om Sir Churchill står distancen, for han er en rigtig tophest”, betoner træneren om halvbroderen til sidste års Jyllandsløbs-2’er Garcon og til Breeders’ Cup- og St. Leger-vinderen Steinway.

Gibson/Jacob Johansen sejrer i Trial Trip foran Geranium og Rock Solid. Foto: Ole Hindby.
Gibson/Jacob Johansen sejrer i Trial Trip foran Geranium og Rock Solid. Foto: Ole Hindby.

”Det er en af sæsonens vigtigste dage for min stald. Vi starter 11 heste, samtlige er tre år. Alle forberedelser er gået som det skal så langt, og jeg tror vi får en super god bane på søndag”.

“Og ja – jeg bliver skuffet hvis vi ikke vinder Jyllandsløbet”.

Marc Stott står med endnu en god sejrschance i Jyllandsløbets Consolation, hvor Novicell skal forsøge at bygge videre på sin stærke debut i Trial Trip.

”Hun var jo bare et par længder efter Gibson og vil gå frem med det løb i kroppen. Hun har chance på niveau med Sir Churchill”.

At Jyllandsløbet og Dansk 2000 Guineas ligger så tæt på af hinanden i år har givet utilfredshed mange steder, men ikke hos championtræneren i Aarhus.

“Det spiller ingen rolle for mig, at Jyllandsløbet rides bare seks dage inden Dansk 2000 Guineas – for jeg har desværre ikke nogen hest til Dansk 2000 Guineas i år”, sammenfatter Marc.


ZwickyLeaks: Aarhus, søndag 26. maj – første start kl. 12:45.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top