fbpx

Derbyvinderen tilbage i Dansk St. Leger

Lørdag eftermiddag er Klampenborg vært for årets sidste danske klassiker, det 2800 meter lange St. Leger, og her bliver der gensyn med Jessica Longs Derbyvinder Ready Teddy, som bl.a. møder Oaks-vinderen Malekha.


Ready Teddy og Shane Karlsson på vej mod sejren i The Macallan Dansk Derby 2020 foran Careless Whisper/Carlos Lopez og Malekha/Adrie de Vries. Foto: Burt Seeger.

Ready Teddy (Maxios) førte fra start til mål under Shane Karlsson, da han den 9. august blev Derbyvinder i Klampenborg.

Bag sig havde han på tredjepladsen Brian Wilson-trænede Malekha (Juniper Tree), der siden fulgte op med at vinde Dansk Oaks tidligere på måneden.

Niels Petersen-trænede Face Of Energima (Kingston Hill) var uplaceret i Dansk Derby, men vandt sidenhen Derby Milen hjemme på Øvrevoll, og han får nu endnu en chance på Klampenborgs græs.

Bent Olsens Auktionsløbsvinder New Target (Center Divider), der vandt Auktionsløbet i fjor, udgør sammen med Efesos’ helsøster Follow Me (Royal Experiment) championtrænerens hold, mens Rikke Bondes Springtime Carlras (Juniper Tree) og Marc Stotts Vinterfavorit-vinder Palazzi (Center Divider) fuldender det syv heste store felt, som kæmper om en førstepræmie på 125.000 kroner.

My Jamil og Jacob Johansen vinder Herman Sallings Mindeløb Dansk Kriterium foran Palm Springs og Per-Anders Gråberg. Foto: Burt Seeger.

Storløbsdagen i Klampenborg byder også på Dansk Galops Auktionsløb for de 2-årige heste, hvor Bettina Andersens My Jamil (Al Shemali) bliver storfavorit til førstepræmiens 300.000 kroner.

12 deltagere er til start i årets højest doterede 2-årsløb, der rides over 1400 meter.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top