fbpx

Derbyvinder med hoppeføl efter Elusive City

Danehill Dancer-datteren Negra Del Oro vandt i 2006 Norsk Derby i hænderne på Lennart Hammer, og hun har fortsat med at skinne i avlen som mor til tre vindere ud af lige så mange afkom. 


Den norske Derbyvinder, Negra Del Oro (Danehill Dancer), med sit hoppeføl efter Elusive City.
Den norske Derbyvinder, Negra Del Oro (Danehill Dancer), med sit hoppeføl efter Elusive City.

Breeders’-vinderen Beentheredonethat, Oaks-vinderen Mai Pen Rai og senest 3-årige Silver Step i Frankrig.

“Negra Del Oro fik den 23. februar et hoppeføl efter Elusive City. Hun har desuden en 1-årig helbror til Silver Step gående i Frankrig og skal i år bedækkes ved den tredobbelte Gruppe-1-vinder Charm Spirit”, fortæller Nils Petter Gill onsdag aften til GalopSport.

Charm Spirit (Invincible Spirit) står på Haras de Bonneval til en bedækningstakst på 27.500 euro og hans første årgang er kommet til verden i år. Han vandt seks af sine ni starter, heriblandt de tre Gruppe-1-opgør Prix Jean Prat, Prix du Moulin og QEII Stakes – alle over 1600 meter.


Beentheredonethat og Elione Chaves sikrer den tredje dagssejr til Team Niels Petersen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Beentheredonethat og Elione Chaves. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Negra Del Oro havde som bedst et handicap på 87, og det lå i kortene, at Nils Petter Gill selv ville føre hende videre i stutteriet.

Hun besøgte i 2010 Coolmores dobbelte Derbyvinder High Chaparral og resultatet blev Beentheredonethat, som i 2014 henrykkede med sejre i både Breeders’ Trophy Mile og Breeders’ Trophy Classic på Täby.

Mai Pen Rai/Elione Chaves. Foto: Burt Seeger.
Mai Pen Rai/Elione Chaves. Foto: Burt Seeger.

Også i fjor markerede Negra Del Oro sig på den skandinaviske 3-årsscene. Denne gang igennem datteren Mai Pen Rai (Whipper), som i september besejrede Around The Corner med 9½ længde i Dansk Oaks på Klampenborg. Både Beentheredonethat og Mai Pen Rai trænes af Niels Petersen.


Silver Step vinner som 2-åring i Frankrig.
Silver Step vinder som 2-åring i Frankrig.

I har har Negra Del Oro ikke nogen klassisk kandidat i skandinavisk træning, idet hendes 3-årige datter Silver Step (Silver Frost) er i træning hos Pia Brandt i Chantilly.

Silver Step er dog anmeldt i flere skandinaviske klassikere, og det er langt fra umuligt, at Pia Brandt sender hende mod Sverige og Norge, såfremt hoppen ikke rækker imod de bedste i Frankrig.

Indtil videre har Silver Step ikke gjort meget forkert – hun har startet to gange med en sejr og en andenplads til følge, og hun sæsondebuterer på fredag på Maisons-Laffitte i Paris.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top